tirsdag den 25. oktober 2011

Sidste beretning fra en helt igennem fantastisk rejse til Honduras!

Søndag d. 2 havde vi vores to sidste dyk inden vi kunne kalde os dykkere. Det var helt vildt gode dyk! Vi så blandt andet en haj - hvor sejt er det ikke lige? Det var en baby haj, men var stadig en ret vild oplevelse! Vi fik også lov at holde en slags krabbe der egentlig mere lignede et vandstankelben :) Og så så vi også en rokke svømme hen over havbunden!
Om aftenen skulle vores certificering selvfølgelig fejres! Så der blev holdt stor barbeque på Cross Creek og dykkere fra et andet dykkercenter blev også inviteret. Det var en rigtig festlig aften der endte på Tranquila med dans, fest og farver! Desværre sluttede den ikke helt så festligt som vi havde håbet. Da de sidste piger kom tilbage på vores værelse vågner jeg af der er nogen der siger at vi har haft indbrud. Og rigtigt nok - flere af pigerne har mistet kamera, penge, iPods osv. Rigtig rigtig surt! Især når det jo ikke ligefrem er første gang vi har indbrud! Jeg havde heldigvis ikke hævet penge den dag, så de havde bare taget lidt småpenge fra mig. Det mærkelige var dog at de ikke har taget mit kamera der lå frit fremme - følte mig godt nok heldig på trods af det der var sket!
Dagen efter fik vi vores endelige certifikat og vores logbog hvor alle vores dyk blev skrevet i. Jeg kan nu officielt kalde mig open water diver! 


Tirsdag d. 4
Tidligt afsted mod politistationen for at anmelde alle de tyverier vi har været udsat for. Det var noget mere primitivt end i Danmark! Den bestod sådan set kun af et enkelt rum uden døre eller noget. Politimændende havde bare almindeligt tøj på og så selvfølgelig deres gun i bæltet. Men de fik heldigvis ordnet det for os. De havde bare ikke nogen printer, så vi måtte lige tilbage på Cross Creek for at printe ud :-) Primitivt... 


Onsdag d. 5
Mig og Tenna ville have noget ud af dagen, så vi tog på ø-vandring :-) Vi gik først helt ud på den ene spids hvor vi ledte efter en strand, vandet fandt vi, men strand var der ikke meget af. Det var dog rigtig flot alligevel. Man fik lidt fornemmelsen af at være i et dansk sommerhus område og vi så en leguan! Herefter gik vi modsat og fulgte kystlinjen indtil vi nåede til en slags strand. Det var en rigtig hyggelig tur og rart at se lidt mere af der hvor vi alligevel havde brugt ret meget af vores tid. Om aftenen skulle vi ud på vores natdyk som jeg tog fordi vi havde forstået at det var en del af pakken vi havde købt til vores friuge på Roatan (det var det selvfølgelig ikke), men det var en oplevelse i sig selv alligevel. Det mest grænseoverskridende var næsten at skulle ned i det mørke vand. Det er en helt anden fornemmelse end når det er lyst og man ser nogle helt andre ting. Vi havde selvfølgelig lommelygter med derned, men det var også den eneste form for lys vi havde. Jeg så desværre ikke så mange dyr, men til gengæld en gammel cykel :-) Til sidst slukkede vi lygterne og når man så viftede sin hånd rundt i vandet kom der små lysglimt, ligesom om det var en stjernehimmel. Det var rigtig smukt.  


Torsdag d. 6
Så blev det tid til fundives! De var helt vildt gode! Vi sejlede op på nordkysten hvor vandet er meget klarere og vi så så mange smukke fisk, en helt speciel slags der ligner en ål, barracudaer og imellem vores dyk fandt kaptajnen delfiner som vi kunne snorkle med med. Det var ret vildt. Desværre var turen præget meget af søsyge. :-( 
Utila har været en helt vild fantastisk oplevelse! Det er simpelthen sådan en hyggelig ø. Husene og gaderne er helt specielle og har deres helt eget præg. På husmurene er der malet flotte malerier og haverne er præget af flotte blomster. Mange af dem der har besøgt Utila bliver så forelsket i stemningen og livet hernede at de kommer tilbage og bliver boende. Der var fx en dansker der havde åbnet et bageri og mange af vores instruktører kommer fra hele verden og bor hernede fordi de simpelthen ikke kan lade være. 


Roatan: Fredag d. 7 - lørdag d. 15
Så begyndte vores friuge! Jeg har samlet hele opholdet lidt da der ikke skete så meget som på resten af turen for mig. Vi boede på Splash Inn, som nok var det pæneste hotel vi boede på i Honduras! Der var godt nok rimelig fugtigt på vores værelse og den sidste dag opdagede vi at pga. fugten var der groet mug på stort set alle møbler, vores tasker og sko. Ad ad! Men siden vi var i Honduras og ikke i Danmark ville hotellet ikke gøre noget ved det og forklarede det bare med at der er fugtigt - ja det vidste vi jo godt :-) 
Roatan er en rigtig hyggeligt ø, og noget mere exspensive end resten af Honduras. Der er rigtig mange fine souvenir butikker. Den ene dag tog vi til West Bay beach som er et meget eksklusivt område med den flotteste strand! Det er her alle de rige kommer og bor og man kunne bestemt se det på de hoteller og restauranter der lå langs stranden. Det var super flot! Vi tog en vand taxa derhen som er den billigste måde at komme frem på. Vi boede selv ned til vandet så det var bare at hoppe ombord i en båd og så ellers ud på vandet :-)   
På Roatan havde vi som nævnt købt en pakke, og med i den havde vi 3 dyk. Det var noget helt andet at dykke på Roatan! Vandet var så meget mere klart og vi så endnu mere dyreliv end vi havde gjort på Utila. Det bedste af det hele var at vi så op til flere havskildpadder! Det var sådan en fed oplevelse og det var en af de dyr jeg havde ønsket mig at se allermest. Dernede har de tilladelse til at slå lion fish ihjel da de ikke er naturlige jægere, men derimod er kommet til med en orkan engang, så vi så også vores instruktør spidde sådan en, og derefter fodre den til en anden fisk :-) Det er en helt fantastisk oplevelse at dykke og især når man er nået så langt at det bare er en helt naturlig ting at være og trække vejret under vand. Det er en oplevelse jeg bestemt ikke havde været foruden. 
Den ene aften var vi ude at spise sushi, og det var første gang jeg sådan rigtig har fået sushi - men bestemt ikke den sidste gang! Det var et super fint sted, tjenerne var rigtig søde og sushien var fantastisk! Jeg tror aldrig jeg har smagt noget så godt :-) Det var helt klart en oplevelse der skal gentages. Mange af dagene brugte vi også ude på badebroen hvor der var liggestole som vi kunne sole os på eller bare slappe af, og om aftenen så vi de smukkeste solnedgange over havet og bare nød livet. :-) 
Roatan var en rigtig hyggelig uge for mig hvor der bestemt var tid til afslapning og hygge - og så selvfølgelig dykning. 


Lørdag d. 15 - lørdag d. 22
Sidste uge i Tela før hjemrejse.
Det var meget rart at være tilbage i Tela, da det på en eller anden måde var blevet vores "hjem" i Honduras, det var i hvert fald vores base. Da det nu var lørdag vi kom, skulle vi selvfølgelig lige nå en sidste tur på El Capitan som er en bar. Var en rigtig hyggelig aften, men var nok alligevel lidt for træt efter en dags rejse. :-) 
Om mandagen skulle vi mod El Progresso og ud og se en bananplantage. Det var ret sjovt at se hvor de laver bananerne og hvordan hele processen foregår - især når det er noget af de mad vi har fået hver gang vi har fået lokal mad og fordi det er sådan et stort eksport område for Honduras. Det var imponerende at se hvor effektivt produktionen foregik. Stedet bestod af en lille fabrik som var omgivet af tusindvis af bananplanter og en slags wirere der transporterede bananerne fra planten og hen på fabrikken. Vi så også hvordan de sorterede bananerne, sådan at europa og usa fik de pæne bananer, mens de selv beholdte de mindre pæne. Man føler sig utrolig heldig når man ser deres arbejdsforhold og hvor monotomt deres jobs er i forhold til vores i Danmark. Herefter blev vi kørt til et shopping center hvor vi fik dejlig Subway :-) Det er altid dejligt at komme lidt væk fra de beskidte gader og ind i et pænt center, så det nyder vi hver gang der er mulighed for det. Om aftenen fejrede vi Lines fødselsdag med en masse balloner, flag og karameller - rigtig hygge :-) 
Tirsdag tog vi ud til et område der hedder Miami Beach. Det var bestemt ikke Miami Beach agtigt. Der var rigtig mange sandfluer og myg, hvilket er det værste ved at være ude om eftermiddagen og aftenen hernede. Sandfluer er simpelthen de værste! De giver stik der klør i op til en uge og selv efter stikket er forsvundet kan huden klø. Øv øv. Vi skulle have traditionel aftensmad; fisk, ris, bønner og stegte bananer. Det vildeste ved turen var næsten køreturen derud og hjem. Vi kørte i en minibus og chaufførene hernede kører simpelthen så vildt at man bare skal holde på hat og briller. På turen derud var han ved at køre sammen med en anden bil fordi han ville overhale. Da vi kom længere ud skulle vi igennem nogle kæmpe vandhuller og det gik bestemt også vildt for sig. :-) 
Onsdag havde vi vores farvelfest og det var simpelthen SÅ hyggeligt og festligt! Men også en smule trist da det var vores sidste fest sammen og Sofie skulle allerede rejse samme nat mod Brasilien, så hende skulle vi sige farvel til.. Men en rigtig god aften med de søde Adventure piger. 
Torsdag nat skulle vi så begynde vores rejse videre. Michelle skulle mod Mexico på en ny adventure rejse, nogle af pigerne skulle blive ca en uge i Miami og resten af os skulle vende næsen mod Danmark. Det var rigtig trist at skulle sige farvel til hinanden efter at have delt hvert eneste øjeblik med hinanden de sidste to måneder og jeg savner allerede pigerne MEGET :-) Alt i alt har det været en helt igennem fantastisk og uforglemmelig rejse til Mellemamerika og en oplevelse jeg bestemt ikke ville være foruden. 

lørdag den 1. oktober 2011

Frivilligt arbejde vol. 2, river rafting, vandfald og Utila med dykning!

Lørdag aften i triunfo blev brugt på fest og hygge. Det var nemlig michelles fødselsdag efter kl 12, så den skulle selvfølgelig fejres! Vi havde stedet for os selv, så den stod på balloner og fødselsdags sang - og selvfølgelig stoledans ;-) dagen efter tog vi ind til Telamar hvor vi bare slappede af og nød solen. Vi var med til vandaerobic, ikke helt dårligt og bagefter var vi oppe på en finere restaurant for endnu engang at fejre Michelle :-)

Mandag begyndte endnu en uge med frivilligt arbejde. Det var pinata dag i børnehaven, ligesom vi har fastelavn i Danmark. De klæder sig ikke ud, men de er også meget fattige i den lille børnehave. Børnene har altid det samme tøj på, nogle af dem har ikke engang bukser og underbukser på, og de er ret beskidte og piller en masse næse - men på trods af Alt det har de alligevel vundet vores hjerter :-) de er simpelthen så søde og har allerede knyttet sig meget til os. De kommer løbende når de ser vi kommer, og holder os i hånden og krammer os farvel :-) nå, til pinata dag fylder de en papirs ting der forestiller et dyr med slik og slår til den med en trækæp. Børnene og selv pædagogerne var helt vilde og kastede sig bare ned på jorden når der faldt noget slik ud. Vi havde også balloner med til dem som de blev rigtig glade for. Det er på en eller anden måde lidt tankevækkende at der ikke skal mere til før de er rigtig glade. Onsdag byttede vi børnehave med det andet hold der havde været i den børnehave der mindede mere om en børnehaveklasse. De to børnehaver står i stor kontrast til hinanden. Den store har alle børnene skoleuniformer på og de får undervisning af lærere der rent faktisk ser efter dem.

Med hensyn til det frivillige arbejde har det virket som om vi hele tiden har stødt hovedet mod en mur. Hver gang vi foreslog noget blev det afvist. De er i gang med at bygge en ny børnehave til de børn jeg var ved først, den ville vi rigig gerne have hjulpet til med, men vi fik hele tiden nej med forskellige grunde. Derimod var vores penge lige pludselig brugt til at male det lokale lægehus, hvilket var fint nok, men slet ikke så nødvendigt som andre ting i samfundet. Derfor måtte vi slå igennem og til sidst sige at vi skulle have vores penge og så ville vi bruge dem på at sætte træmmer op foran vinduerne til børnehaveklassen. De havde nemlig haft problemer med at ting blev stjålet fra dem. Det lykkedes endelig at få det igennem, så mig, Michelle og chatrine tog med lærerinden ind til Tela og købte materialer. På vej tilbage måtte vi stå bag på ladet af en lastbil, det var nu også meget sjovt at prøve :-) jeg fik i øvrigt også en tur på marks motercykel ned til børnehaven en dag, han er godt nok lidt vild men rigtig sjov! Så kom vi i gang med projektet og det er en rigtig god følelse at vi har hjulpet de lokale og gjort en forskel. Vi fik malet lægehuset og en af de lokale satte træmmer op i børnehaveklassen som vi derefter også malede.

Spansk undervisningen har vi ikke fået så meget ud af, men det har også været en oplevelse man kan tage med sig :-) i løbet af ugen har vi også været ude og se lokale håndværk, så som smykker og en der lavede trommer. Generelt har folk i byen været rigtig søde. Det har været svært at skulle geare så meget ned i tempo, men børnene har gjort det det hele værd! Vi har boet i hytter der bestemt ikke var up to date, men tilgengæld har vi boet lige ned til stranden og hver dag har vi lige kunnet tage en dukkert efter børnehaven og før spansk som vi havde om eftermiddagen. Ernesto vores guide derude har også været rigtig god og sød til at hjælpe os med hvad vi har haft brug for. Alt i alt nogle gode uger hvor jeg i hvert fald har lært en hel masse :-)

Tilbage i Tela blev vi flyttet på et andet hotel da det nye adventure hold er kommet herned og nu bor på mango hotel. Det var rigtig fint og havde aircondition - en meget værdsat ting hernede! Om aftenen tog vi de nye med i byen til el Capetan hvor vi fik festet og hygget en masse. Det er rigtig fedt at møde det andet hold og dele ud af den erfaring vi har opnået indtil videre :-)
søndag var desværre en rigtig øv dag. Vi skulle rigtig hygge og slappe af nede på Telamar da nogle af pigerne kommer og fortæller at der har været indbrud på hotellet. En fyr, som mange af os i øvrigt hilste på om morgenen, hvor han virkede flink nok, var tjekket ind og mens vi var nede og spise morgenmad har han været inde på vores værelser. Heldigvis skulle en af pigerne lige ind efter noget, og det har skræmt ham væk. Han nåede kun to værelser og efterlod heldigvis mange af tingene på sit værelse - men alligevel meget skræmmende! Som kompensation fik vi nye luksus værelser, så vi lå på sofa og så serier for første gang i 1,5 måned, ikke dårligt! ;-)
Tidligt mandag morgen skulle vi afsted mod La Ceiba og river rafting. Rigtig spændte på noget action! Først skulle vi ud i vandet uden bådene og gå rundt på nogle kæmpe sten. Det var virkelig flot natur og fedt at skulle presse sig selv til at svømme mod kraftig strøm. Det vildeste var dog da vi skulle hoppe ned fra en rigtig stor sten, ned i vandet. Vi skulle nærmest løbe ned af den før vi hoppede i, for ikke at glide og falde. Det tog godt nok lang tid for mig at mande mig op ;-) men da jeg så havde gjort det var det bare den fedeste oplevelse! Jeg rystede helt vildt af adrenalin bagefter. Herefter kom vi op i bådene og det var også rigtig sjovt, men ikke lige så vildt som den første del af turen :-)
I la ceiba boede vi i små hyggelige hytter og fik den bedste mad vi har fået på hele turen. Det var simpelthen så lækkert! Dagen efter tog vi ud på en hike op til et vandfald. Vi skulle krydse floden og derefter gå op gennem tæt skov indtil vi kom til vandfaldet. Det var rigtig fint og vi fik taget noget gode billeder. Nationalparken hed pico bonito.

Tirsdag eftermiddag skulle vi med færgen til Utila. Jeg har aldrig prøvet en tur der gyngede så meget! Der skulle meget koncentration til ikke at blive dårlig :-) vi bor på cross Creek som er et dykker center og her er rigti hyggeligt. Dykkerinstruktørerne er simpelthen Så søde!
De bor også på stedet så der sker hele tiden noget. Vi bor i en slags hytter der ligger på vandet. Vi har nu været i vandet med udstyr og det hele for anden gang. Det er super fedt! En helt speciel oplevelse at kunne trække vejret under vand. De her dage har vi kun lavet øvelser men i morgen skal vi ud og se fisk og koraller - jeg er så spændt! Vi har også været en tur i byen hernede og folk er bare rigti flinke over det hele, og heldigvis ikke lige så omklamre de som honduranerne :-) de har åbenbart glædet sig helt vildt til danskerne kom, og har snakket helt vildt meget om os, det er ret sjovt. :-) der er også en helt andet men vildt fed og god stemning herude. Der er en lille hovedgade og folk kører rundt i små golfvogne eller scootere - ingen biler. Det hele ligger op til at blive en rigtig fed uge herude!

Nu skal vi snart ud og spise. Normalt laver vi selv mad, men køkkenet er ikke super lækkert Så i aften tager vi ud i byen :-) i må have det godt så længe.
Mange hilsner grith.

lørdag den 17. september 2011

Triatlon, Camping, Truinfo De La Cruz med frivilligt arbejde.

Nu er der snart gaaet lang tid siden jeg sidst har skrevet. Der sker simpelthen saa mange ting hernede, men jeg vil proeve at faa det hele med, selvom jeg selvfoelgelig har glemt min kalender hvor det hele staar i...

Triatlon
Vi skulle deles ind i hold og have en hel formiddag med masser af sport! Vores hold hed "de svedige", og den kan jo forstaes paa flere maader. Svadige det blev vi i hvert fald! Vi havde koebt t-shirts og klippet dem til og skrevet paa dem, saa de blev rigtig fine! Foerst skulle vi have tovtraekning, hvor det vindende hold ville faa et forspring paa 30 sek - den vandt vi ikke lige. :) Bagefter skulle vores hold foerst ud paa en 6 km lang cykeltur, afstandende lyder maaske ikke af meget, men her bliver omkring 30 grader hver dag. Det var ogsaa lidt af en udfordring paa det cykler vi fik, min lod til kun at have et gear ;-) Men det var rigtig sjovt at proeve. Vi blev ogsaa godt mudrede, for det havde regnet om natten, men det passede meget godt til vores look! Bagefter stod den paa 3 km loeb, og mig og Sofie loeb lige hele vejen, det var fedt at proeve at presse sig selv lidt under nogle andre forhold og endnu mere fedt da vi kom i maal! :) til sidst skulle vores hold ud i gummibaad og sejle uden om en lang bro der gaar ud fra stranden og saa tilbage igen. Det gik meget bedre end de andre dicipliner, saa den vandt vi ;-) Samlet set blev vi nr. 3 og fuldt tilfredse. Det var en rigtig sjov dag og dejligt at faa roert sig lidt!

Camping
Vi tog afsted om eftermiddagen mod vores camping site. Vi havde de lange bukser og bluser med, for der skulle vaere rigtig mange myg og andre dyr - det var bestemt ogsaa rigtigt! Men saa kom noget af alt det fejlpakkede varme toej jeg havde med ogsaa i brug ;-) Lige paa det punkt havde jeg godt nok undervurderet varmen inden jeg tog herned. Naa, da vi kom derud slog vi telte op og og pustede vores luftmadrasser op. Herefter fik vi aftensmad, som for foerste gang var noget vi selv havde valgt. Nogle af pigerne havde koebt ind til sandwich, og det var super laekkert! Virkelig skoent at faa lidt mad som vi kender det derhjemme. Om natten var vi ude og sejle i kano for at finde krokodiller! Mig og Tenna sejlede sammen, men vi saa desvaerre ikke nogle. Tilgengaeld var der en der naermede sig stranden om aftenen og der kunne vi se dens oejne i vandet. Det var en vild oplevelse at sejle paa floden i moerket og Allan (Gangsta Allan), som var vores guide derude tog os paa en tur ind mellem traerne, saa vi naesten kom til at sidde fast. Det var noget af en tur. Allan er ogsaa tilknyttet Garifuna Tours som Mark er, men han er lidt mindre ansvarsbevidst og lidt mere en festabe. Men han er rigtig sjov at have med og har en rigtig accant som de har i det sydlige USA. :) Om natten var jeg helt pakket ind, for jeg skulle i hvert fald ikke have flere myggestik, men jeg naaede selvfoelgelig alligevel at faa nogle. Naeste morgen pakkede vi sammen og tog tilbage til Tela, hvor det var dejligt at komme i bad og sove i en rigtig seng igen ;-)

Triunfo De La Cruz
Frivilligt arbejde begyndte i mandags, hvor vi pakkede alle vores ting sammen og tog mod landsbyen der ligger ca et kvarters koersel fra Tela. Vi bor i hytter ned til vandet og det er bare dejligt at man lige kan tage en dukkert i vandet og blive koelet af med det samme! Vores hytter er ikke saerligt velholdte og nogle af pigerne har set rotter og kakerlakker - det har jeg heldigvis ikke endnu! Selvom stedet ikke er saa paent, saa er det ganske fint og det er godt at opleve en lidt anden side af livet og moede nogle af dem der ikke er saerligt privilligerede. Om formiddagen er vi delt i to hold der tager ud i hver sin boernehave. Mit hold er ude i den der ikke er saerlig paen og hvor de ikke har mange midler at goere godt med. Allerede fra foerste dag blev vi bogstavlig talt overfaldet af boernene. De vil alle sammen vaere sammen med os, og have os for sig selv. Det skulle man lige vaenne sig til, men efter et par dage er det gaaet op for os hvor stor en forskel vi egentlig goer for boernene. En af dagene kom en af pigerne hen til mig og Cathrine og sagde at vi var hendes specielle veninder :) De krammer os ogsaa farvel og hilser paa os naar de ser os paa gaden. Padagoerne er ikke noget at raabe hurra for. De sidder passivt og ser paa, hvis de overhovedet er i naerheden. Og de goer ikke noget hvis boernene slaas - det goer det lidt svaere for os, men det er blevet bedre jo bedre forhold vi har faaet til boernene i loebet af dagene. Hernede er vores guide Ernesto, og han er rigtig fin. Han vil bare hjaelpe os med alt og er virkelig flink! Om eftermiddagen skal vi have spansk. Her er vi inddelt i 3 grupper alt efter niveau. Vores laerer er rigtig soed, men det er nogle meget basale ting vi gennemgaar. Det er dog meget godt hernede, og vi faar lige frisket det hele op :) I dag har vi spillet volley paa stranden, det var super sjovt og maa helt sikkert gentages! I aften skal vi have baal paa stranden - det bliver rigtig hyggeligt!


Forresten har Helle Thorning vaeret i avisen hernede fordi hun er den foerste kvindelige statsminister i Danmark :)

Jeg maa loebe igen! Mange hilsner fra Grith!

tirsdag den 6. september 2011

Botanisk have, La ensenada beach og Cayos Cochinos

Hola !

I loerdags var vi i botanisk have. Vi havde nok forventet lidt mere end vi saa. Der skulle vaere helt vildt mange fuglearter derude, men vi saa ikke rigtig nogle og der var heller ikke rigtig mange blomster. tilgengaeld var der en helt masse traer og planter der kunne kurrere kraeft og mange andre sygdomme. Der var ogsaa et kokain trae. Om eftermiddagen var vi ved Telamar hvor Nalle fik sendt en drink over af en fyr i baren. Da hun gik over for at sige tak blev vi alle inviteret til bryllup om aftenen paa stranden. Efter at have talt med Mark om det tog vi derned paa en bar i naerheden og der gik ikke laenge foer de kom hen og spurgte om vi ikke kom ned og var med. Det var en super sjov aften! De havde fiske tema saa de havde nogle sjove hatte paa, og der var fri bar og det var ogsaa rigtig flot dernede. Saa vi snakkede med nogle af gaesterne og dansede. :) Det var rigtig godt at vi tog derned, og naar vi gaar sammen saa er det sikkert nok.

Soendag tog vi til La Ensenada Beach hvor vi rigtig fik proevet vores kajak skills. Mit hold blev koert ud til stranden hvor de andre kom sejlende til i kajak. Vi var traette efter loerdag aften, saa vi tog en lur i haengekoejen inden vi skulle spise deres typiske frokost; fisk, ris og boenner og stegte bananer. Herefter spillede vi bold i vandet inden det saa blev vores tur til at sejle i kajak hjem. Det var meget sjovt at proeve men ogsaa lidt haardt ;-)

I morges tog vi tidligt afsted til Cayos Cochinos som er nogle smaa bounty oer. De var super smukke! Vi fik lov at snorkle og denne gang kunne jeg godt finde ud af det! Vi snorklede hele vejen rundt om den lille oe, og det var bare rigtig smukt. Der var mange flotte fisk og koraller :) Derefter fik vi igen typical lunch. Vi var ogsaa ude og se en pink boa, som kun findes paa den oe i hele verden. Det var ogsaa en speciel oplevelse. :) Herefter sejlede vi tilbage igen daa koereturen derud ogsaa var lang. Alt i alt en rigtig god dag.

Nu faar i ikke mere, for det begynder at lyne og tordne hernede. Hav det godt derhjemme!

Mange hilsner fra Grith.

fredag den 2. september 2011

Copan og Gracias

Hola!

Jeg har oplevet saa mange ting! Nu maa vi se om jeg kan faa det hele med :-)

d. 27:
Vi tog afsted fra Tela om morgenen for at koere mod Copan som ligger ovre paa vestsiden af Honduras, oppe mod bjergene. Vi koerte 5.5 timer i bus og vejforholdene er altsaa ikke ligesom i Danmark, saa vi blev nemt koeresyge. Heldigvis gik turen fint og vi landede paa hotellet Iguana Azul, som var et backpacker hostel. Det var simpelthen saa fint! En opgradering i forhold til Hotel Mango i Tela. Husene og gaderne var ogsaa rigtig flotte og velholdte. Dejligt med lidt forandring. Om eftermiddagen skulle vi ud og proeve Canopy. Det var bare saadan en fed oplevelse!! Vi firede hen over traatoppene og havde den vildeste udsigt samtidig med kildren i maven. Det var en af de ting jeg havde glaaedet mig mest til og det levede helt op til forventningerne! Om aftenen spiste vi paa et sted der blev til en bar senere paa aftenen, saa her fik vi os lige et par drinks inden vi tog tilbage paa hotellet. Da vi skulle gaa hjem var stroemmen gaaet, som den goer saa tit, saa vi maate finde hjem i moerke. Det var ikke helt saa sjovt. Om aftenen var der det vildeste tordenvejr. Saadan noget man kun ser og hoerer i film. Der var lyn over hele himmelen :)

d. 28:
Efter morgenmad koerte vi mod Maya ruinerne, som ogsaa var en rigtig flot oplevelse. Desvaerre var vores guide ikke saerlig god til engelsk, saa vi forstod ikke saa meget. Men det var fedt at se ruinerne som man kun ser i boegerne. De kommer slet ikke til sin ret pàa billeder. Herefter tog nogle fra hotellet og ud paa en tur paa hesteryg op i bjergene. Nogle af os andre, som ikke var helt hooked paa ideen, blev i stedet i byen og fik kigget i de smaa boder. Der var rigtig mange fine ting :) Om aftenen regnede det da vi skulle ud og spise, men Mark er simpelthen saa soed og kom og hentede os i bussen :) Vi fik god mad, men desvaerre kan vi ikke rigtig spise salat hernede fordi de skyller det i vand som ikke er rent :( Det savner vi allesammen rigtig meget, Og saa en god rugbroedsmad med leverposteg!

d. 29:
Vi koerte en "off road" tur op gennem bjergene og kom forbi nogle steder man ikke skulle tro bussen kunne komme igennem ;-) Vi kom op til hot springs, som er nogle varme kilder. Det var rigtig laekkert! Vi var i mudderbad og i varme bade. Skoent! Det laa oppe i saadan et eksotisk skovomraade saa det var ogsaa dejligt omgivelser. Om aftenen fik jeg lige snakket med Mor og Arne derhjemme over ipoden, saa det var lige prikken over iet :)

d. 30
Vi koete tidligt afsted mod Santa Rosa - igen en lang tur i bus. Vi kom forbi en cigar fabrik som var en okay oplevelse. Det var utroligt at se arbejdsforholdene der i hvert fald ikke kunne taale et dansk tjek. Vi maate heller ikke tage billeder derinde. Vi fik ogsaa hver en cigar med hjem :) Herefter koerte vi til Gracias hvor vi boede paa endnu et dejligt hotel! Byen er desvaerre forfalden.. Vi gik lidt rundt og kiggede og saa hyggede vi ellers paa hotellet om aftenen hvor vi ogsaa spiste :)

d. 31:
Om morgenen koerte vi op til en landsby i bjergene hvor der bor en Lenca dame. Hun lavede lerting og viste os hvordan. Bagefter fik vi ogsaa selv lov at vaere kreative. :) Hun havde de soedeste smaa hundehvalpe! Om eftermiddagen tog nogle af os op paa en trekking tur. Det var dejligt at komme ud og roere sig rigtigt. Mark tog os ud paa en vild tur der vist ikke var aaben for turister mere. Vi kom over en flod hvor vi baade skulle over sten og en traastamme. Det var lidt vildt ;-) Paa vej tilbage saa jeg en slange der var sort med en groen stribe ned ad ryggen. Mark sagde det var en af de farlige men den skyndte sig heldigvis vaek :)

d. 1:
Sikke en vild dag! Da vi havde overstaaet en 5 timer lang tur fra Gracias, kom vi til Pulhapanzak som er et vandfald. Her kunne vi betale for at komme ind under det, og det gjorde vi saa. Jeg havde slet ikke forestillet mig at det ville blive saa vildt! Allerede da vi naermede os det, var det som om det stormede fordi vandet bare sprojtede haardt imod os. Da vi skulle ind under det skulle vi over et stykke vand med stroem og inde under vandfaldet hamrede vandet ogsaa ned. Det var godt nok graenseoverskridende men derfor blev det ogsaa en helt vild god oplevelse! Vi fik ogsaa lov at springe ud fra et sted og ned i vandet. Det var en rigtig sjov dag! Her er rigtig varmt saa mange bruger parablyer som skygge - lidt en forskel fra Danmark :)

I dag har vi bare vasket toej og saa har vi lige vaeret lidt ude og ro kajak fordi om et par dage skal vi ud paa en laengere tur :) I eftermiddag skal vi til Telamar og slappe af! :-)
Nu faar i ikke mere i denne omgang :)

Mange hilsner fra Grith!




lørdag den 27. august 2011

Punta Sal

I dag har vi vaeret paa Punta Sal som er en anden del af kysten. Vi moedtes med Mark om morgenen som kom koerende paa en motercykel med en af de gammeldags hjaelme paa. Det saa godt ud! ;-) Vi tog derefter ned til en flod der gaar taet paa hotellet og gaar ud i havet. Her moedte vi kort Allan og saa hoppede vi i baaden som heldigvis var overdaekket! :) Det er enormt varm hernede og meget hoej luftfugtighed, saa det med en ren bluse om morgenen holder ikke mange timer ;-) Heldigvis er det jo ens for os alle. Det var simpelthen saadan en smuk og fantastisk tur ud til Punta Sal. Det tog 45 min og bumpede en del, men det var det hele vaerd. Vi havde udsigt til de smukke steder paa kysten og bjerge i baggrunden.
Da vi kom derud blev vi moedt af en smuk bounty strand med jurassic park jungle i baggrunden. Rigtig robinson agtigt. Her sejlede vi lidt rundt om oen for at gaa i land og ind gennem skoven. Vi saa foerst smaa krabber i saadan nogle konkylier, og senere ogsaa nogle stoerre nogle. Edderkopperne kunne vi heller ikke komme uden om, naesten bogstavlig talt, de lavede nogle rigtig store spindelvaev og var godt nok ogsaa store i sig selv! :) Der var ogsaa nogle der saa en slange som viste sig at vaere giftig. Vi kom forbi et termit bo, og fik smagt saadan en. De ligner faktisk bare myrer og smager lidt surt, men de skulle vaere fulde af proteiner :-) Saa har man da ogsaa proevet det og det var egentlig ret sjovt! Ude paa den anden side hentede baaden os, og vi korte forbi en passage hvor, hvis man svoemmede igennem klipperne, saa ville man blive gift, saa det var der lige nogle piger der skulle proeve. Bagefter sejlede vi igennem nogle hvor man maatte oenske, saa det gjorde vi allesammen. Tilbage til stranden fik vi lov at snorkle. Jeg var desvaerre ikke saerlig god til det, saa jeg naaede slet ikke ud hvor det var rigtig flot. Jeg naaede kun at se lidt grumset og rustfarvede koraller. Det haaber jeg at jeg kan faa at se naar vi skal ud og dykke. Men vandet var rigtig laekkert, saa vi laa lidt i strandkanten og noed det hele. Solen er dog rigtig skarp og mange af os er forbraendte, selvom vi gaar amok med faktor 50, saa lidt tid i skyggen med fantastisk udsigt over havet blev det ogsaa til :-) Til frokost fik vi den berygtede stegte fisk og stegte bananer og ris, men det var faktisk helt fint. Efter et par timer sejlede vi tilbage og det begyndte at traekke op med lidt torden og vi fik ogsaa regn paa vej tilbage - men det var faktisk dejligt, for det rensede luften lidt.
Vi gik lidt rundt i gaderne og kiggede lidt butikker da vi kom hjem. Men man maerker meget at de er fattige. Butikkerne er meget snuskede og man bliver forfulgt i nogle butikker fordi de tror man vil stjaele deres ting. Gaderne er heller ikke paene og der ligger meget affald. Men det er jo ogsaa en del af oplevelsen og det er godt at se virkeligheden paa en eller anden maade.
Ellers synes jeg bare det gaar bedre og bedre. Der gaar nogle dage foer der kommer mere nyt herfra. Nu skal vi nemlig paa en 5 dages tur til Copan og vestkysten. Jeg er ikke sikker paa at jeg kommer til at uploade billeder lige foreloebig, saa det maa i ogsaa vente lidt med :)

Ha det godt saa laenge! Mange hilsner fra Grith.

fredag den 26. august 2011

Tela og Telamar

Hej alle!

Saa kom jeg paa nettet! Der er saa meget at fortaelle, saa jeg vil proeve at huske det hele. I gaar landede vi i lufthavnen i San Pedro Sula og det var godt nok en varm fornojelse! 30 grader er der i dagstimerne og omkring 20 om nattten.. Vi blev moedt af Mark som er vores lokale guide hernede. Han er bare super! Han er rigtig sjov og samtidig har han styr paa tingene, det er dejligt. Han hjaelper os med lige hvad vi har brug for. Jeg har ikke signal paa mobilen saa i morgen skal vi ud og koebe simkort saa vi kan skrive til hinanden og hjem :) Naa, vi koerte omkring halvanden time i en ret paen bus taget landet i betragtning og endte saa her i Tela som er vores base det meste af turen. Man skal lige vende sig til forholdene og til at folk er saa fattige. Vi bor i den gamle bydel og man kan godt se der ikke er raad til at vedligeholde, men spaendende er det at se og opleve kulturen. Maendende dytter og kigger meget efter os, men generelt virker folk flinke. Vi blev indlogeret paa vores hotel, Hotel Mango. Det er et okay sted, og heldigvis er der lidt aircondition paa varelserne, selvom vi godt kunne bruge mere! :) I gaar var vi saa lidt rundt i byen og nede forbi stranden som er rigtig laekker! Jeg soppede kun mens nogle af de andre piger var i vandet. De er i oevrigt rigtig soede og vi har det allerede rigtig godt sammen, saa det er rigtig dejligt!  Efter stranden skulle vi op paa Mama Mia som er vores spisested og hvor jeg ogsaa sidder lige nu paa deres internet cafe. Vi fik godt nok laekker mad, det var en form for risret med majs til. Det var rart efter lidt trist flymad :) Det er her vi skal spise mange af vores maaltider, saa det er dejligt og det ligger taet paa hotellet. Efter maden var det naesten paa hovedet i seng, men vi naaede ogsaa at hygge lidt paa en faelles terasse med lidt kortspil.
I dag har vi vaeret nede paa Telamar som er et resort der ligger omkring 10 min gang fra hotellet. Det er bare topklasse! Det ligger i den nyere bydel og man kan virkelig se stor forskel, selvom det selvfoelgelig stadig ser slidt ud. Der er en rigtig stor pool med poolbar og rutsjebaner. Der har vi nydt hele dagen bortset fra middag paa en restaurant der ligger lige ud til vandet med skoen udsigt. Jeg fik smagt stegte bananer for foerste gang. De har mange bananplantager og derfor ogsaa rigtig mange bananer, saa det skulle blive serveret meget. De bliver serveret som en slags pomfritter, men de smager ikke af saa meget. Alle er blevet mere eller mindre solbraendte i dag, inclusiv mig selv, paa trods af at jeg brugte faktor 50 ... det siger noget om solen :) Saa eftermiddagen blev ogsaa brugt i skyggen af en palme med en bog i haanden. :)
I morgen skal vi til Punta Sal som er en nationalpark. Det bliver spaendende at komme rigtig i gang med programmet og ud at opleve endnu mere. Det glaeder jeg mig rigtig meget til! :) Vi skal ogsaa snorkle vist nok. I overmorgen, loerdag, drager vi mod Copan hvor vi skal vaere i 5 dage og proeve blandet andet canopy hvor vi flyver igennem luften spaendt fast til en vire.
Jeg kan ikke helt garantere hvornaar det naeste indlaeg kommer. Hernede er der ikke saa meget man kan vide sig sikker paa. Fx sagde Mark i morges at der ingen stroem var fra 9 til 17, saa ved man jo det :) Saadan er det bare hernede.
Jeg haaber alt staar godt til derhjemme. Her har jeg det i hvert fald godt :)
Mange hilsner fra Grith.

onsdag den 24. august 2011

Miami!

Kære alle! Lige en kort besked fra Miami. Vi landede her i eftermiddag og er ret trætte efter mange timers rejsen. Indtil videre går det rigtig godt! I morgen rejser vi videre mod honduras hvor vi bliver mødt af de lokale guider som skulle være rigtig søde og sjove :-) det bliver spændende! :-) hav det godt derhjemme. Mange hilsner grith.

onsdag den 10. august 2011

Honduras og Bay Islands

Hej Alle!

Så har jeg oprettet endnu en blog, sådan at i kan følge med i mine oplevelser. 
Jeg rejser til Honduras og Bay Islands d. 23 august tidligt om morgenen sammen med 16 andre piger. Vi skal overnatte i Miami og tager derefter videre til Honduras :-) Det bliver en rejse med både adventure, afslapning, oplevelser og frivilligt arbejde. Jeg er rigtig spændt!

Hele programmet og info omkring rejsen kan i finde på dette link: Link til adventuredk.dk med program til Honduras og Bay Islands

Jeg håber meget i vil følge med,
mange hilsener Grith.